Billede af spilforside

Turrican Flashback(PS4, Switch)

Ren retro-platformsaction

Aldersgrænse: 7 år

Turrican Flashback er en samling af fire klassiske spil fra starten af 1990’erne, hvor man som en rumsoldat skal hoppe rundt mellem platforme og skyde løs på en masse forskellige fjender i form af rumvæsner og robotter.

Grafikken i spillet er basalt set en finpudset udgave af de originale spil, og derfor er volden i spillet ikke synderligt slem at se på. Der er meget lidt blod med, og de fleste fjender eksploderer i en sky af lyseffekter, når de dør.

Der er intet groft sprogbrug med i spillet, og der er ingen seksuelle referencer eller referencer til stoffer og alkohol.

Aldersgrænsen på 7 år er fin, men yngre børn kan nok godt tåle at spille det, hvis de ikke lader sig mærke af meget pixelleret vold.

Lignende spil: Metroid-serien, Super Mario-serien, Wonder Boy – Asha In Monster World

Materialer