Billede af spilforside

Forældreguide: Watch Dogs: Legion(PS4, PS5, Xbox One)

Hack London i dette dystopiske spil

Aldersgrænse: 18 år

Watch Dogs: Legion er tredje spil i serien om en gruppe hackere, der kæmper mod korrupte firmaer og regeringer ved hjælp af avancerede hacking-metoder og direkte ildkamp, hvis det er nødvendigt.

Spillet har en del vold – dog prøver man for det meste at bruge ikke-dødelige metoder mod fjenderne. Der er noget blod med og der er enkelte grusomme scener (fx kan man infiltrere et organ-høstningslaboratorie).

Spillet har et groft sprogbrug med mange britiske bandeord, da spillet foregår i London i en nær fremtid. Der er også en del seksuelle referencer og semi-seksuelt indhold i spillet (referencer til porno og prostitution), dog uden direkte at vise nøgne karakterer.

Der er referencer og direkte portrættering af alkohol og stoffer i spillet (druk er måske ikke så overraskende, da det er London man løber rundt i).

Vær især opmærksom på muligheden for ekstra tilkøb i spillet. Ingen af disse tilkøb er nødvendige for at gennemføre spillet, men i vanlig stil med store spiludbydere, så skal man da lige prøve at klemme hver en krone ud af spilleren. Lad være med at punge ud er vores forslag.

Aldersgrænsen på 18 år er lidt konservativ, hvis man ignorerer tilkøbene. Spillet vil godt kunne spilles af yngre teenagere uden de store problemer. Hvis man spiller spil som Grand Theft Auto 5 eller Red Dead Redemption 2 er der absolut ingen grund til bekymring, da disse er langt værre rent indholdsmæssigt.

Lignende spil: Tidligere spil i Watch Dogs-serien, Grand Theft Auto-serien, Saints Row-serien

Materialer