Billede af spilforside

Forældreguide: Warhammer - Chaosbane(PS5, Xbox Series X)

Blodigt hack-n-slash i Warhammer-universet

Aldersgrænse: 16 år

Warhammer – Chaosbane er et meget traditionelt såkaldt ”hack-n-slash” spil i stil med de klassiske Diablo spil. Man ser sin karakter oppefra, og vælger mellem en række af forskellige sværd, økser, buer, magiske formularer osv. som man kan bruge til at bekæmpe fjender og monstre.

Grundet typen af spil er der naturligvis meget vold med, og der er skyer af blod en gang imellem, når fjenderne bliver nedslagtet. Nogle fjender er også groteske u-døde monstre med synlige indvolde.

Der er intet seksuelt indhold med i spillet og sprogbruget er rimeligt mildt.

Der er mulighed for at spille op til fire personer sammen, og der er ikke kontrol med sprogbruget online.

Aldersgrænsen på 16 år er lidt højt sat. Den kunne godt sænkes til 13-14 år – og måske endda lavere - uden de store problemer. Hvis dit barn kan tåle at spille spil som Diablo, League of Legends eller World of Warcraft, er der ikke noget at være bekymret for.

Lignende spil: Diablo-serien, Divinity Original Sin-serien

Materialer