Billede af spilforside

Forældreguide: Very Very Valet(Switch)

Jeg håber du har forsikringen i orden

Aldersgrænse: 3 år

Very Very Valet er et meget simpelt spil, som ligner noget, man kunne spille på mobilen også. Op til 4 spillere hjælpes ad med at parkere og aflevere kundernes biler så hurtigt som muligt. 

Spillet ses oppefra, og man styrer de tegneserieagtige biler rundt på mere eller mindre utrolige baner. Sikkerheden er ikke så vigtig. Det vigtigste er, at det går STÆRKT!

Hvis man ser bort fra, at man kan køre ind i alt muligt – inklusive kunderne, så er der ikke noget vold med i spillet. Der er intet blod, og selv, hvis man skulle ramme fodgængere, så flyver disse bare lidt, og rejser sig igen.

Der er intet groft sprogbrug og ingen referencer til sex, alkohol eller stoffer.

Aldersgrænsen på 3 år er fin.

Lignende spil: Moving Out, Overcooked!

Materialer