Billede af spilforside

Forældreguide: Train Sim World 2(PS4)

Styr tonstunge tog på berømte strækninger

Aldersgrænse: 3 år

Train Sim World er for tog-entusiaster, der ikke har råd eller plads til et modeltogssæt derhjemme, eller gerne vil prøve at køre på virkelige strækninger.

I korte træk er der ikke så meget at forklare om indholdet i spillet. Det er en simulation af at køre et tog. Blod, vold, groft sprog og seksuelt indhold er der intet af.

Det man som forælder dog skal være obs på – som med så mange andre spil i simulations-genren – er ekstra tilkøb. I dette tilfælde kan man tilkøbe ekstra strækninger at køre på eller nye tog at føre. Man ser trods alt, hvad man køber, men priserne er MEGET høje.

Hvis man skal tilkøbe alt ekstramateriale, der er udkommet i skrivende stund, kommer man til at slippe omkring 4800 kr!

Så hvis man bare ser spillet som det er, så er aldersgrænsen fin. Men tænk dig grundigt om, hvordan du betaler for ekstrakøb, hvis dit barn får dig overtalt. Det kan hurtigt blive dyrt.

Læs evt. vores tidligere artikel om loot-boxes, hvor der blandt andet står nogle råd til betaling af ekstrakøb.

Lignende spil: Truck & Logistics Simulator, Farming Simulator-serien

Materialer