Billede af spilforside

Forældreguide: Tanuki Justice(Switch)

Et moderne skud af 90’er nostalgi

Aldersgrænse: 7 år

Tanuki Justice er et smukt platformsspil, der både ligner og spiller som om det kunne være kommet ud på samme tid som Super Mario 3.

I spillet styrer en eller to spillere en såkaldt tanuki (japansk mårhund) igennem en række baner, hvor man skal løbe, hoppe og kaste med kastestjerner mod fjenderne.

Spillets grafik er i flot retro-pixel stil og der er derfor ikke meget udpræget voldeligt indhold med. Når fjenderne dør blinker de blot og forvinder.

Der er hverken groft sprogbrug eller referencer til sex, stoffer eller alkohol

Aldersgrænsen på 7 år er fin, men spillet vil indholdsmæssigt sagtens kunne spilles af yngre spillere. Dog kan det være ret svært, så det kan være frustrerende for yngre spillere.

Lignende spil: De originale Mario-spil, Bloodstained – Ritual Of The Night, Cuphead

Materialer