Billede af spilforside

Forældreguide: Sword Art Online – Alicization Lycoris (PS4)

Monstre, Animé og masser af mikrotransaktioner

Aldersgrænse: 12 år

Sword Art Online – Alicization Lycoris er et såkaldt JRPG (Japanese Role Playing Game), der er baseret på animéen Sword Art Online. Man styrer en række forskellige karakterer rundt i en åben verden, hvor man skal klare missioner og kæmpe mod monstre, for at komme videre i historien.

Til trods for de mange kampe og monstre, er spillet ikke overdrevet blodigt, da de fleste angreb bliver ledsaget af blinkende effekter i stedet for blod. Dog er der enkelte scener, hvor der er mere blod med. 

Sprogbruget er forholdsvis mildt, men ikke helt uden bandeord. Der er intet direkte seksuelt indhold i spillet, men flere af de kvindelige karakterer er klædt i temmelig udfordrende tøj (meget typisk for animé), og der er også enkelte dialoger, hvor der er seksuelle undertoner.

Spillet har en butik, hvor man kan tilkøbe et hav af forskellige kosmetiske elementer for digitale penge. Disse kan også købes for rigtige penge, så du skal derfor være opmærksom på, at dit barn ikke kommer til at købe sig selv eller dig fattige.

Spillets aldersgrænse på 12 år er fin, hvis man blot er opmærksom på ikke at bruge penge i det. Læs evt. vores tidligere forældreguide om mikrotransaktioner.

Lignende spil: Final Fantasy-serien, Monster Hunter Serien

Materialer