Billede af spilforside

Forældreguide: Ratchet & Clank – Rift Apart(PS5)

Actionfyldt dimensionshopperi

Aldersgrænse: 7 år

Ratchet & Clank – Rift Apart er det 17. spil i serien, hvis man tæller alle med, selvom historien i det dog primært bygger videre på 2016’s Rathet & Clank, der genstartede historien til en vis grad. 

Man styrer henholdsvis den kattelignende Ratchet og hans kvindelige modstykke Rivet igennem en række farverige verdener og dimensioner i kampen mod den onde Dr. Nefarious.

Man bruger en lang række af forskellige våben til at skyde og eksplodere robotter og rumvæsner, men det er meget overdreven og tegneserieagtig vold. Enkelte fjender sprøjter blod, når man slår dem, men det er på ingen måde realistisk, og det er ikke rødt blod.

Sprogbruget i spillet er mildt. Der er ingen seksuelle referencer eller referencer til stoffer. Hovedpersonerne går på et tidspunkt ind på en bar, men de drikker ikke.

Aldersgrænsen på 7 år er fin. Hvis dit barn kan se en gennemsnitlig Pixar-film, er der ikke noget at være bekymret for.

Lignende spil: Tidligere spil i serien, Crash Bandicoot-serien, Spyro-serien

Materialer