Billede af spilforside

Forældreguide: The Outer Worlds(Switch)

Ond kapitalisme i rummet – på den sjove måde

Aldersgrænse: 18 år

The Outer Worlds er et såkaldt FPS-RPG (First Person Shooter-Role Playing Game). Man indtager rollen som en nyligt optøet rumrejsende, der bliver blandet ind i en kamp mellem en (temmligt gal) videnskabsmand og kæmpestore virksomheder, der ejer alt og alle på de forskellige planeter, man besøger. 

Spillet er lavet af de originale skabere af den populære Fallout-serie, og er derfor ultravoldeligt, med eksploderende hoveder og lemmer og blod overalt. Sprogbruget er også meget groft. Der er intet direkte seksuelt indhold med i spillet.

Undervejs i spillet har man mange valgmuligheder i sin interaktion med andre karakterer, og det er absolut ikke en garanti, at man som spiller er den ”gode” i historien.

Aldersgrænsen på 18 år er fin, men ældre børn, der spiller Fallout eller lignende, kan også sagtens spille det. 

Lignende spil: Fallout-serien, Bioshock-serien

Materialer