
Forældreguide: Noir Chronicles – City Of Crime + Path Of Sin – Greed (Switch)
Aldersgrænse: 16 år
Denne pakke indeholder de to spil Noir Chronicles – City Of Crime og Path Of Sin – Greed, og derfor får de en samlet guide.
Begge spil minder også meget om hinanden, da de ligger i kategorien ”hidden object”, altså spil, hvor man skal finde forskellige genstande på skærmen. Historien i begge spil drejer sig om nogle mordgåder, som man skal løse.
Til trods for det makabre omdrejningspunkt, er spillene ikke synderligt voldelige. Alle animationer i spillet består af simple still-billeder, med små bevægelser på dele af tegningerne. Man ser ligene af ofrene for mordene, men der er ikke tegn på meget blod.
Alt i alt er grænsen på 16 lidt høj. Det er barske temaer, og stemningen i spillene er utryg, men en frisk 12-årig ville også sagtens kunne spille dem.
Lignende spil: L.A. Noire, The Wolf Among Us, Telltales The Walking Dead-serien