Billede af spilforside

Forældreguide: NHL 22(PS4, PS5, Xbox One/Series X)

Endnu en mulighed for at bruge penge

Aldersgrænse: 12 år

Et nyt år, et nyt spil i den længe kørende NHL-serie fra EA. 

Og ligesom gør sig gældende med FIFA og Madden fra samme firma, så er der ikke særligt meget nyt at komme efter – ud over muligheden for at bruge en formue i online-delen.

Spillet i sig selv er et ganske fint ishockey-spil, komplet med muligheden for at komme i nævekamp med modspillere. Hvis man ser ishockey i forvejen, er der ikke noget bekymrende at komme efter.

Der, hvor man som forælder skal være opmærksom, er i onlinedelen ”HUT”. Her kan man opbygge sit eget hockeyhold med kendte spillere fra den virkelige verden. Problemet er dog, at man kan (og nærmest skal) bruge rigtige penge for at købe pakker med tilfældige spillere i. Altså kan man ikke vide sig sikker på, om man bruger pengene på en relativt ukendt spiller, eller om man ved et mirakel får den spiller, man faktisk gerne vil have.

Vi anbefaler at læse vores tidligere guide omkring lootboxes og andre tilkøb i spil her

Lignende spil: Tidligere spil i serien, Fifa-serien, Madden-serien

Materialer