Billede af spilforside

Forældreguide: Monster Harvest(PS4, Switch)

Jens Hansens bondegård er blevet lidt…. speciel…

Aldersgrænse: 3 år

Monster Harvest er et spil i fin pixel-grafik, hvor man kan plante og høste afgrøder på en lille gård i en lille landsby.

På overfladen kan det minde utroligt meget om det fantastiske Stardew Valley, men der er et tvist: Dine afgrøder er nemlig en krydsning mellem planter og dyr – såkaldte ”planimals” – som du kan træne og bruge til at kæmpe mod monstre i huler, eller mod landsbyboernes planimals i Pokémon-agtige dueller.

Niveauet af vold i spillet er på højde med et Pokémon-spil – altså er der intet blod, men blot lys- og lydeffekter, når monstrene slås mod hinanden.

Der er intet groft sprogbrug, ingen seksuelle referencer og ingen stoffer eller alkohol i spillet.

Da spillet på mange måder er en hybrid mellem Stardew Valley og Pokémon, er det også på sin plads at aldersgrænsen er 3 år. Der er ikke meget at komme efter her

Lignende spil: Stardew Valley, My Time At Portia, Pokémon-serien

Materialer