Billede af spilforside

Forældreguide: Minecraft Dungeons (PS4)

Minecraft i et nyt perspektiv

Aldersgrænse: 7 år

Minecraft Dungeons er et såkaldt ”hack-and-slash dungeon crawler”-spil. I alt sin enkelthed går spillet ud på, at man styrer sin figur rundt i forskellige ”dungeons” (huler/fangekældre) og kæmper mod horder af monstre, mens man samler bedre og bedre udstyr. 

Da spillet foregår i det populære Minecraft-univers, er voldsniveauet ca. på samme niveau – dvs. der er intet blod med, og fjender forsvinder i stedet i små røgskyer, når de dør.

Der er ingen bandeord med i spillet, men man kan spille med andre spillere online, og der er der naturligvis ingen kontrol med sproget.

Da fjenderne er en blanding af edderkopper, skeletter, zombier og andet, kan spillet måske være lidt uhyggeligt for mindre børn. Dog er grafikken på ingen måde realistisk.

Aldersgrænsen på 7 år er fin. Hvis dit barn kan spille det almindelige Minecraft, er der ikke noget at være bekymret for med dette spil.

Lignende spil: Diablo-serien, Divinity-serien, Minecraft

Materialer