Billede af spilforside

Forældreguide: Maneater (PS4)

Dødens Gab med dig i føresædet!

Aldersgrænse: 18 år

I Maneater styrer man en kæmpehaj rundt i smukke omgivelser, og skal klare en masse forskellige missioner – hvoraf størstedelen af dem indebærer at snige sig op på forskellige ting, og æde alt hvad der bevæger sig. 

Spillet er ikke for sarte sjæle. Selvom volden aldrig bliver helt realistisk, er det alligevel ret grusomt (og ret sjovt) at se hvordan en stakkels strandgæst bliver trukket ned i dybet, rusket frem og tilbage for til sidst at blive ædt i en sky af tegneserieblod. 

Sprogbruget i spillet er groft og indeholder seksuelle referencer og referencer til stoffer. Dog er historien fortalt som en slags naturudsendelse – komplet med fortæller – og derfor bliver bandeord også censureret med bip-lyde.

Spillet lyder umiddelbart meget makabert, men det kører hele tiden med en absurd tone – lidt alá TV-programmer som South Park og Archer – og derfor kan aldersgrænsen egentlig godt sættes ned til 15-16 år uden de store problemer.

Lignende spil: Assassins Creed-serien, Predator – Hunting Grounds
 

Materialer