Billede af spilforside

Forældreguide: Just Dance 2021(PS4, PS5)

Dansehittet vender tilbage

Aldersgrænse: 3 år

Den årlige udgave af Just Dance er her, og der er som sådan ikke så meget nyt at komme efter ud over nye sange og nye danse. Man spiller spillet på samme måde, som de sidste mange versioner – enten med bevægelsessensorer eller en mobilapp, som kan kobles sammen med konsollen.

Indholdsmæssigt er selve spillet rimeligt mildt. Der er enkelte af de viste karakterer på skærmen, der er lidt letpåklædte, men i forhold til mange af musikvideoerne til nogle sange, så er det ingenting.

Der hvor man skal være lidt opmærksom som forælder, er i forhold til sangudvalget. Selvom der ikke er nogen sange med voldsomme bandeord (der er enkelte lettere bandeord) eller seksuelle referencer, er der mange undertoner i flere af sangene.

Det er muligt at tilkøbe flere sange og danse til spillet, hvilket man ofte bliver mindet om i spillet også. Hvis du køber nye sange, så vær obs på, hvordan du betaler det, så dit barn ikke kommer til at købe flere ting, uden du er klar over det. Læs evt. denne artikel med nogle gode råd.

I sidste ende er aldersgrænsen på 3 år fin, hvis man kun ser på spillet. Når det kommer til indholdet i sangene, er det nok værd at selv høre dem, før du beslutter om de er passende for dit barn

Lignende spil: Tidligere Just Dance-spil

Materialer