Billede af spilforside

Forældreguide: Hunting Simulator 2 (PS4, Xbox One)

Dyrevenlig trofæjagt

Aldersgrænse: 16 år

I Hunting Simulator 2 skal man som spiller begive sig gennem smukke landskaber på jagt efter de største og flotteste trofædyr, man kan finde. 

Spillet er ikke decideret voldeligt, men da det involverer at skyde dyr, og sommetider opspore dem, hvis man ikke dræber dem med det samme, er der naturligvis lidt blod med. Dog ikke på et urealistisk splatter-niveau.

Der er ikke noget groft sprogbrug med i spillet, og der er ingen multiplayer.

Der er mulighed for nogle få tilkøb i spillet, men dette involverer blot nyt udstyr og nye våben – altså engangs-køb. Og der er allerede rigeligt at komme efter, så det er ikke nødvendigt at købe disse.

Aldersgrænsen er sat til 16 år grundet den forholdsvis realistiske skildring af jagt. De mere dyreelskende børn kan måske have problemer med at spille det, men ellers er det en ret højt sat aldersgrænse efter vores mening. Afhængigt af barnets generelle erfaring med jagt eller skildring af jagt, så kan spillet sagtens spilles af en 10-årig også. 

Lignende spil: The Hunter – Call Of The Wild, Big Buck Hunter - Arcade

Materialer