Billede af spilforside

Forældreguide: Giraffe and Annika(PS4, Switch)

Rollespil og Guitar Hero i ét!

Aldersgrænse: 7 år

Giraffe and Annika er en underlig titel til et tilsvarende lidt underligt spil. Man styrer i tredje person katte-pigen Annika rundt på en ø, hvor man blandt andet skal opklare mysteriet om, hvordan alle kender dig, uden at du kender dem.

Spillet har ikke noget synderligt voldeligt indhold. Alle kampe med fjender foregår i et slags Guitar Hero-inspireret kampsystem. Man prøver at matche knap-tryk med bevægelser på skærmen og rytmen på musikken. Der er intet blod med.

Sprogbruget er mildt, og der er intet seksuelt indhold med i spillet. Dog er der enkelte ”letpåklædte” piger, men ikke noget værre end en bikini-top.

Aldersgrænsen er fin, men spillet kan også godt spilles af yngre spillere, så længe de kan forstå engelsk.

Lignende spil: Indivisible, Legend of Zelda-serien

Materialer