Billede af spilforside

Forældreguide: Blue Fire(Switch)

Dark Souls, men mere nuttet

Aldersgrænse: 7 år

Blue Fire tager meget inspiration fra den meget kendte Dark Souls-serie – altså spil med dystre omgivelser og historier og udfordrende, men aldrig unfair kamp mod fjender. 

Grafisk har det dog ligeså meget tilfælles med en anden Nintendo-serie, nemlig Legend Of Zelda – og i særdeleshed spillet Windwaker – med sin tegneserieagtige farvepalet og små, nuttede karakterer.

I løbet af spillet skal man bekæmpe en række forskellige skygge-monstre med sine to sværd, men de fleste fjender dør i en sky eller med sort, næsten blæk-agtig ”blod”, der flyver fra dem. Det er dog aldrig specielt realistisk.

Der er ingen seksuelle referencer i spillet, og sprogbruget er mildt. Der er ingen referencer til stoffer eller alkohol.

Aldersgrænsen på 7 år er fin. Selvom spillet er inspireret af det meget dystre voksenspil Dark Souls, er det her meget mere børnevenligt. Vær dog opmærksom på, at spillet kan være svært for nogle.

Lignende spil: Dark Souls-serien, Legend Of Zelda-serien

Materialer