Billede af spilforside

Forældreguide: Balan Wonderworld(PS4, PS5, Xbox Series X, Switch)

Kostumefyld platformsaction

Aldersgrænse: 7 år

Balan Wonderworld er skabt af en af folkene bag den berømte Sonic The Hedgehog-serie, og spillet minder på mange måder også om denne serie.

Man styrer en dreng eller pige, som bliver transporteret ind i en magisk verden, hvor man skal springe mellem platforme og løse en række gåder for at komme videre. 

Der er mange fjender mellem spilleren og målet, og som hjælp til at komme videre i spillet, kan man finde en masse forskellige kostumer, som hver har en speciel egenskab – om end det er muligheden for at hoppe højere og længere, eller om det er at skyde med ildkugler mod fjenderne.

Spillet er ikke udpræget voldeligt. Til trods for de forskellige våben man får – lasere, ildkugler osv – er det mere tegneserieagtigt, når disse rammer nogen.

Der er ikke noget groft sprogbrug, alkohol, stoffer eller seksuelt indhold i spillet.

Aldersgrænsen på 7 år er lidt højt sat. Hvis dit barn kan spille spil som Crash Bandicoot-serien eller Sonic-serien, er der ikke noget at være bekymret for.

Lignende spil: Sonic-serien, Crash Bandicoot-serien, Spyro-serien

Materialer