To 8.klasses elever taler om klimakrisen: ”Jeg er virkelig bange for, at man ikke gør noget.”

Clara Møller Jensen på 15 år og Lucas Bregninge på 14 år går i 8. klasse på Ballerup Ny Skole, og de har begge klare holdninger til miljø og klima.

Hvorfor synes I, det er vigtigt at tænke bæredygtigt?

”For at redde verden, i korte træk”, siger Lucas.

Clara er enig. Ifølge hende er det ”tarveligt og forfærdeligt”, hvis man efterlader verden i dårligere stand, end da man kom.

Hvad gør I for at redde verden?

”Jeg har været vegetar. Så blev jeg flexitar. Og nu er jeg gået tilbage til at være vegetar igen. Og så prøver jeg nogle små ting som at huske at slukke lyset, ikke tage for lange bade, og selvfølgelig at cykle så meget som muligt. Jeg er også medlem af GreenPeace,” siger Clara.

”Jeg cykler rigtig meget, og så spiser vi i min familie så mange grøntsager som muligt. Vi spiser også mere kylling end oksekød,” fortæller Lucas.

Tror I, det gør en forskel, det I gør?

”Ja, i den lange ende, Ikke dag til dag,” siger Lucas, og Clara tager over:

”Jeg synes også, at det kan være meget svært. Økologi er dyrere. Og jeg skal holde øje med, hvad jeg spiser. Det kræver en indsats, og det er lidt svært. Jeg bor jo stadig hjemme hos mine forældre, og det er meget min mor og far, der bestemmer. Jeg kan ikke lige bestemme, at nu skal vi have en elbil.”

Hvad siger jeres venner til, at I går op i det?

”Det er meget forskelligt. Nogle har den der holdning: ’Ej hvor er du mærkelig. Du er vegetar’. Der er også mange, der synes, at det er en god idé, men at de ikke selv ville gide det,” siger Clara og fortsætter:

”Mange af de her ting kræver en ekstra indsats. Hvis man ikke lige har overskuddet til det, så er der også så meget andet, man som ung skal. Man skal gå i skole, have høje karakterer, man skal være gode venner med alle, man skal se godt ud. Og så er det nok en af de ting, der ender med at komme til sidst.”

Lucas taler også med sine venner om bæredygtighed.

”Jeg kan godt snakke med de andre om bæredygtighed og diskutere med dem, men det er mest Sci-Fi-løsninger, jeg diskuterer. Det vidner om, at jeg har den her grundtanke om, at vi selvfølgelig skal redde jorden,” fortæller Lucas.

Har I nogle konkrete ting, I synes politikerne skal gøre for at fremme bæredygtighed?

”Jeg synes godt, at man kunne gøre oksekød dyrere. Jeg synes, at der bliver snakket rigtig meget om bæredygtighed i forhold til politik sådan overfladisk, men der er ikke nogen, der sætter sig ned og siger: ”nu skal vi gøre noget”, fortæller Clara.

Hvis man eksempelvis gjorde økologi billigere, tror I så, at det ville ændre noget?

”Hvis man ikke gider og har pengene til det, så ændrer det ikke noget. Jeg kan huske dengang taksterne på elbiler blev hævet og benzinbiler blev sænket. Sådan noget er jo helt gak. Snakker alle ikke om, at elbiler skal være det nye store og det, folk i fremtiden skal køre i. Jeg synes, at det er at modarbejde”, siger Clara.

Hvad tænker I om fremtiden? Er det noget, I er bekymret for?

”Ikke rigtigt. Selvfølgelig skal man varsom, og der kommer også til at være konsekvenser, men jeg tror ikke, at jorden går under,” siger Lucas med et smil.

”Jeg er ikke bange for fremtiden. Eller jo lidt. Men jeg er virkelig bange for, at man ikke gør noget. Jeg føler i hvert fald, at der er mange af mine venner, der er ligeglade med det eller ikke har fået øjnene op for, hvor slemt det er. Det bliver vi snart nødt til, fordi der skal ske noget nu, ellers kan det have konsekvenser,” mener Clara.

Der skal altså gøres noget. Men hvad skal gøres, og hvem har ansvaret? Det har Lucas og Clara også et bud på.

”Jeg tror på, at løsningen er at pumpe penge ind i forskning. For vi har set problemet, men hvordan løser vi det? Det tænker jeg er gennem at udvinde energi, mad og alt sådan noget,” siger Lucas.

”Altså jeg synes­, at det er statens ansvar, men jeg føler også, at det er en nem udvej bare at sige: ’Det er statens ansvar, så skal jeg ikke gøre noget’. Jeg synes, at det er staten, der skal stå for ændringerne, men jeg ser ikke, at der sker noget lige nu, og så føler jeg, at jeg selv må gøre nogle ting, indtil der sker noget,” afslutter Clara.