Højtlæsning

Højtlæsning er godt for både børn og deres voksne.

Efterårsferie er højtlæsningsferie!

Ikke nok med at der er hyggeligt at læse højt og få læst højt - især når der er tid til fordybelse. Det er også utrolig godt for barnets sprogudvikling og indlevelsesevne, for barnets læsefærdigheder og for barnets evne til at skrive. Nogen gange kan det være svært at få tid til at få læst højt, men så er det godt at der er ferier.

Nu er det efterårsferie, og det betyder mere tid til hyggestunder med gode historier. Måske skal I på ferie eller måske skal I være hjemme og hygge jer. I begge tilfælde kan højtlæsning være en hyggelig del af dagen.

Højtlæsning skaber et rum, hvor barnet af forældrene får en fuld og udelt opmærksomhed. Det styrker det, vi forskningsmæssigt kalder ’attachment’ eller på dansk tilknytning. Vi ved, at en tryg tilknytning mellem barn og forældre sikrer, at afkommet bedre kan kontrollere sine egne følelser og er mindre stresset, fordi barnet lærer at bruge den voksne til at spejle sig i, siger professor i børne- og ungdomspsykologi Kerstin Plessen i en artikel i Politiken.

Bibliotekerne er et godt sted at få inspiration til den daglige højtlæsning. 
Vi har samlet en liste med gode højtlæsningsbøger, både til efterårsferien og alle andre hyggestunder.

 

Filer
PDF icon Emneliste(pdf)
Materialer