Musikalske rebeller

Igor Stravinskijs "The Rite of Spring" (1913)

Få komponister har haft så stor betydning for lyden af det 20. århundredes orkestermusik som Igor Stravinskij, der med balletten The Rite of Spring startede en musikalsk revolution midt i en revolutionær tid. Skarpe og insisterende rytmer og tunge disharmoniske melodier stod i skarp kontrast til det bløde og harmoniske lydbillede som tidens musiklyttere var vant til. Det kom ligefrem til slagsmål under premieren i Paris, da både musik og koreografi provokerede den gamle garde til fysisk modstand mod de kulturelt frisindede hvormed der indvarsledes en ny æra i musikhistorien.

Babymetal "Babymetal" (2014)

Der gik et shock gennem metalverdenen da japanske Babymetal gjorde deres entré på scenen med en blanding af glitrende Idol-pop/J-pop og hård metal, en ny stilart som har fået navnet "kawaii metal" som råt oversat til dansk betyder nuttet metal. Denne selvmodsigende genreblanding har stødt mange metalfans på manchetterne, da de føler at der gøres grin med en seriøs og ægte musikgenre.  Mange andre metalfans hylder dog Babymetal som et frisk pust på en scene, der netop tager sig selv lidt for seriøst. Uanset hvad holdningen er til bandet har de formået på succesfuld vis at fusionere to genrer, der på papiret må siges at være så langt fra hinanden som overhovedet muligt. Og det virker!

Nils Frahm "Screws" (2011)

Nils Frahm er en tysk pianist og komponist. Den klassiske uddannelse faldt ham besværlig med dens store fokus på perfektion og studie af andre komponisters værker og først i arbejdet med egne kompositioner fandt han sit musikalske spor som spænder fra simple meditative klangflader til voldsomme og hidsige tonestrømme. I Frahms verden skal der være plads til fejltagelser, for som han siger "Det er alt sammen musik. Der findes ingen forkerte lyde". Han har gennem hele sin karriere udfordret forestillingen om perfektion og har blandt andet, stik imod lægens anbefalinger, indspillet et album med en brækket tommelfinger sat sammen med skruer ("Screws" 2012). På samme vis har han udfordret forestillingen om lyden af et piano; når han spiller direkte på strengene med en toiletbørste eller udvikler et piano med kun én streng per tangent kaldet UNA CORDA. Live spiller han ofte på flere instrumenter på en gang og klangene fra de forskellige instrumenter flyder sammen til et helt særligt lydunivers.

Fantômas "The Director's Cut" (2001)

Fantômas er et avant-gardistisk foretagende bestående af prominente folk fra bl.a. Faith No More, The Melvins og Slayer. Deres plade "The Director's Cut" er en samling af temaer fra klassiske horror-film som fremstår i meget anderledes udgaver. Vokalen skifter mellem blød crooning, rablende skrig/brøl og blid vuggevise som med alskens effekter blandes sammen med de andre instrumenter, Mike Pattons vokal er nemlig lige så meget et instrument som en egentlig stemme. Der er en enorm dynamisk spændvidde på pladen hvor alt er tilladt, men samtidig fornemmer man en stor kærlighed til de originale kompositioner som her og der respektfuldt får lov for at skinne igennem de skæve nye arrangementer.

Frank Zappa "Freak Out!" (1966)

Man kan ikke tale om musikalske rebeller uden at nævne Frank Zappa, der i den grad gik ad nye veje gennem sin utroligt produktive karriere. Debutalbummet "Freak Out!" bliver ofte betragtet som det første konceptalbum i rockhistorien og spænder fra rhythm and blues og doo-wop til avant-garde lydflader. Dette album viser kun toppen af det isbjerg som Zappas musikalske spændvidde var og senere i karrieren komponerede han blandt andet en række af utroligt komplicerede musikstykker for Synclavier, en af de første digitale synthesizere ligesom han lavede musik til obskurt teater og science fiction film. Med mere end 100 udgivelser på CVet kan det være svært at vide hvor man skal begynde med Zappa, så et godt bud er at starte helt fra begyndelsen med "Freak Out!".