Café Livskraft i Posthuset

For kræftramte og pårørende

Café Livskraft er en lille, hyggelig café for dig, der tidligere eller nu er ramt af kræft - eller er pårørende til en med sygdommen. 

Cafeen holder til på Posthuset i Ballerup i lokalet ”Frimærket” og har åbent mandag eftermiddag i lige uger.
Her er du velkommen til at kigge forbi og snakke med os frivillige, der selv har haft kræft tæt inde på livet.

Det er helt op til dig, hvad vi skal snakke om.
Vi er her for at lytte til dig, så du kan få lettet dit hjerte – og caféen er både for gamle og unge mennesker. 

Selvom kræft er svært at tale om, så forsøger vi stadigvæk at hygge os, og vi sørger for lidt kaffe og sødt til ganen. 

Hvis du har lyst til at komme og besøge caféen, så vil vi glæde os til at se dig.

Har du spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at tage kontakt til os i caféen på telefon: 31 44 86 00 eller mail cafe@cancer-ballerup.dk

Mandage i lige uger kl. 14-16
Posthuset i Ballerup
Gratis – Bare mød op

NB: Vi holder juleafslutning den 11. december 2023.