Ballerups børnelæseklub - nu også digitalt

26.03.20
På Ballerup Bibliotek har vi en læseklub for de 9-12 årige. Da vi ikke kan mødes fysisk på biblioteket, mødes vi nu den første torsdag i måneden, dvs. torsdag d. 2. april via Zoom. Hvad vi laver i klubben, kan du læse lidt om her.


Vi havde vores første møde den 6. februar og her mødte Josephine på 9 år og Mads på 10 op. De er begge to meget glad for at læse og vi fik en godt snak om hvad de godt kan lide at læse. Josephine og Mads går i sammen klasse så vi talte også om alt muligt andet og hyggede os rigtig meget. Da vi havde talt lidt og jeg havde fortalt lidt om læseklubben og vist nogle bøger frem som jeg kunne anbefale, gik vi ud blandt hylder i biblioteket og fandt de bøger vi ville læse til næste gang.

Camilla valgte: Pigen fra havet - Ravmedaljonen Af Bodil El Jørgensen  

Josephine valgte: Min magiske pony – Nordstjerne Af Jenny Oldfield

Mads valgte: Dragerne vågner Af Angie Sage
 

Den 5 marts skulle vi mødes igen, og fortælle om de bøger vi havde læst.

Vi var alle tre glade for de bøger vi havde læst og Josepine og Mads fandt ud af, at i begge deres bøger kunne hovedpersonen kommunikere med et dyr gennem deres tanker. I Mads bog var det en dreng og en drage og i Josephines bog var det en pige og en hest.

Josephine og Mads havde også spredt budskabet om vores læseklub, så Amelia fra deres klasse ville også gerne være med i læseklubben.

Så da vi havde hygget os lidt med æblejuice og lidt kage gik vi ud for at finde vores næste bog.
 

Camilla valgte: Woodwalkers - Carags forvandling Af Katja Brandis

Josephine valgte: Ponyhjerte - Anna finder en pony Af Usch Luhn

Mads valgte: Animal heroes - falkevinge Af Thilo

Amelia valgte: Hundemand Af Dav Pilkey
 

Til vores møde til maj valgte vi at vi alle skal læse den samme bog og vi blev enig om at vi skal læse Vildheks Af Lene Kaaberbøl. Nu må vi se om vi skubber denne bog til juni i stedet. Alle børn i alderen 9-12 år er meget velkommen til at være med i læseklubben, så hvis du elsker at læse bøger og hvis du gerne vil hygge sammen med os, så kom endelig forbi den første torsdag i måneden kl 16.30 -17.30 på Ballerup Bibliotek.  

Men nu er vi jo desværre blevet ramt at lukning på grund af Coronavirus, så mødet torsdag den 2 april bliver en smule anderledes – vi mødes nemlig digitalt via det program som hedder Zoom. Så hvis du kunne tænke dig at være med, så send en mail til mig på cadu@balk.dk så sender jeg et link til dig.

Håber vi ses 

Camilla

Børnebibliotekar på Ballerup Bibliotek

Materialer