Festival: Verdens Bedste Løsninger

Verdens Bedste Løsninger
Vi  er stolte over at kunne præsentere videnfestivalen Verdens Bedste Løsninger!

Lørdag den 23. november sætter vi alle sejl til og inviterer dig til at møde nogle af landets skarpeste oplægsholdere.
Med konkret viden og helt hverdagsnære ideer giver de inspiration til, hvordan vi kan løse de allerstørste udfordringer, vi har på planeten lige nu.

Nyhederne er fyldt med dårligt nyt om planetens tilstand. Klimaforandringerne løber løbsk, skovene i Amazonas brænder, og plastikaffald forurener naturen.
Vi mener, at verdens største udfordringer kræver Verdens Bedste Løsninger. Derfor sætter Ballerup Bibliotekerne sammen med en lang række samarbejdspartnere fokus på, hvordan vi gør FN’s 17 verdensmål til hverdagsmål for os alle sammen.

Verdens Bedste Løsninger er en festivaldag, hvor hele huset kommer til at summe af aktiviteter og inspirerende oplæg. Der bliver sørget for alt, hvad man har brug for af mad, drikke og behagelige siddepladser – et lækkert økologisk måltid fra den lokale øko-gård Grantoftegaard er endda med i billetprisen.

FIND PROGRAMMET OG DINE BILLETTER HER: bit.ly/verdensbedste

Følg med på vores facebook event: Festival: Verdens Bedste Løsninger og på Instagram: bibballerup

Nyheder