Studiefaciliteter

Studierum, Tech-teket og meget andet!

Studiepladser
Du kan bruge hele biblioteket som din egen studieplads, men vi har også indrettet særlige områder med plads og ro til at studere. Du finder dem på 2. sal foran studierummene. Alle bordene har stik til din computer. 

Studierum
Du kan låne et studierum til dig selv eller din arbejdsgruppe. Reservér det i op til 5 timer ved at oprette dig i vores bookingsystem på bookit.ballerup.dk

Spørg os
Er du kørt fast, eller har du brug for inspiration til at indkredse dit emne, så tag fat i en bibliotekar. Du kan altid stille studierelaterede spørgsmål. Vi kan finde bøger om både studieteknik og lige det emne, du studerer, og har vi ikke selv bøgerne, så bestiller vi dem til dig.

Digitalt bibliotek
Mange gange findes den nyeste viden på nettet, så tjek altid vores digitale bibliotek for de nyeste artikler, bøger og magasiner. Du finder dem her på hjemmesiden. En god base er f.eks. Gale in Context: High School, der indeholder millioner af artikler, videoer, interviews indenfor alt mellem himmel og jord. På Faktalink bliver forskellige emner diskuteret dybdegående fra forskellige vinkler og på Britannica Original Sources finder du historiske primær kilder.

Tech-teket
Skal du lave plakater eller modeller til dit projekt, så er Tech-teket stedet. Her kan du printe i storformat og på tekstil, laserskære og bygge modeller, der printes på 3D printerne.

Lad op
Når du skal have en pause, så snup en kaffe og en bolle i caféen eller find et hjørne og tag en puster i en af sofaerne. Du kan jo kaste et blik på bibliotekets kommende arrangementer imens – måske vi har et, der er studierelevant.