Hent vores app 'Biblioteket'

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.08.18
Hele biblioteket lige ved hånden

Med bibliotekets app på din mobil eller tablet har du altid dit bibliotek lige ved hånden.

Med app'en får du helt enkelt overblik over dine lån, reserveringer og alt det, biblioteket tilbyder.
Du kan søge materialer, reservere dem, tjekke din lånerstatus, finde inspiration til kommende læse- eller lytteoplevelser og se, hvad der sker på biblioteket og meget mere. Samtidig hjælper app'en dig med at huske, hvornår du skal aflevere de ting, du har lånt.

Du skal være registreret låner på biblioteket for at bruge app'en.

Sådan henter du app’en

 

Når du har hentet app’en, vælger du blot Ballerup kommune og logger ind med dit bibliotekslogin.

Vælg om du vil have notifikationer i app'en - med eller uden lyd. Du vælger notifikationer i "tandhjulet".

Bliv inspireret
App’en er spækket med inspiration og formidling.
Du finder inspiration til f.eks. ”Lyt en bestseller” på eReolen eller ”Opdag en god bog” med anmeldelser på Litteratursiden. Du finder også ”Børnenes univers”, ”Personlige fortællinger”, ”Krimi” og meget mere. Temaerne skiftes jævnligt.
Det er nemt for dig at klikke dig videre til reservering, når du finder en titel, du har fået lyst til at læse.

Søg og forny
I app’en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer, så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét klik kan du hoppe videre til eReolens app eller Filmstriben - så bliver det ikke nemmere.
Du kan også nemt forny dine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer, der snart skal afleveres.

Tags