Lokaler

I Ballerup Biblioteks Makerspace er der forskellige lokaler til forskellige aktiviteter.

Showroom
Det første rum du møder, når du træder ind i Ballerup Biblioteks Makerspace, er vores Showroom. Her kan du få overblik over aktviteter og muligheder, og samtidig blive inspireret til dit videre arbejde i makerspacet.
 

Maskinrummet
Her finder du de fleste af maskinerne. Det gælder både 3D printere, folieskærer, varmepresse og A0 plotter.

Computerrummet
Her finder du tre stærke supercomputerer, der kan  trække krævende programmer til 3D modellering, grafisk produktion, filmredigering osv.

Mødelokalet
Her er et stort mødebord med stole samt lærred og projektor. Skal du mødes med projektgruppen eller holde en brainstormsession er dette lokalet til det.

Laserskærerrum
Her finder du laserskæreren. Den kræver særlig undervisning for at bruge på egen hånd, men du kan altid få hjælp i Åbent hus.

Thekøkken
Mellem mødelokalet og laserskærerrummet finder du et lille thekøkken hvor du kan hænge ud, slappe lidt af og snakke med de andre. Måske er det her den næste ide opstår?

Undervisningslokalet
Her er plads til ca. 30 mennesker og lokalet er perfekt til undervisning eller foredrag.