Reglement
Låneregler og oprettelse
Hvordan bliver jeg låner?
- Du skal være oprettet som låner for at låne materialer hos os. Du bliver oprettet som låner mod forevisning af gyldig billed-ID fra offentlig myndighed
- For børn og unge under 18 skal der udfyldes en elektronisk blanket med nemid, den finder du her.
- Du skal vælge en 4-cifret pinkode til sundheds-/lånerkortet. Hvis du glemmer pinkoden, kan du få en ny på biblioteket. Husk gyldig billed-ID.
- Sundheds-/lånerkort er personligt. Kortets indehaver hæfter for det, der bliver lånt på kortet.
- Biblioteket skal straks have besked, hvis sundheds-/lånerkort er blevet væk. Biblioteket kan blokere for forsøg på misbrug af kortet.
Opret dig selv med NemID
- Du kan oprette dig selv hjemmefra med NemID. Se hvordan du opretter dig selv her.
Lån
- Lånetiden er normalt 31 dage undtagen for specielle materialer.
Her kan du se, hvor længe du kan låne de forskellige slags materialer. - Du kan forny lån op til 3 gange - med visse undtagelser.
Materialer fra andre biblioteker kan kun fornyes enten ved personlig henvendelse, telefonisk eller via mail. - Hvis vi har din e-mail adresse/mobilnummer, sender vi en påmindelse 3 dage før afleveringsdatoen. Bemærk, at du selv er ansvarlig for at holde øje med korrekt afleveringsdato, hvis beskeden ikke skulle komme frem.
- Det er dit ansvar, at e-mail adresse/mobilnummer er korrekt.
- Bibliotekets materialer er tyverisikrede.
Reservering
Hvis det ønskede materiale ikke findes på hylderne, kan det reserveres. Biblioteket sender en meddelelse, når det reserverede materiale er hjemkommet, enten pr. brev eller e-mail/SMS.
Overskridelse af lånetiden
Det er gratis at låne bøger, film, musik og spil på bibliotekerne, men afleverer du for sent, skal du betale et gebyr.
- Hvis dit mellemværende overskrider 250 kr., bliver du automatisk blokeret som låner.
- Hvis det lånte ikke er afleveret 5 uger efter lånetidens udløb, betragtes det som bortkommet.
- Biblioteket opkræver erstatningsbeløb for det bortkomne samt omkostninger. Se gebyrer her.
Misligeholdelse
- Beskadiget, ødelagt eller bortkommet materiale skal erstattes. Se taksterne her.
- Finder du det erstattede materiale, kan erstatningsbeløbet refunderes inden for et halvt år mod forevisning af kvittering.
- Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på lånerens eget maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.
- Betaling af gebyrer/erstatningsbeløb kan ske på biblioteket eller via vores hjemmeside
Stop for udlån
- Hvis du skylder gebyrer på 250 kroner eller derover, får du automatisk et låneforbud. Du bliver altså blokeret som låner. Låneforbuddet ophæves, når du har betalt gebyrerne.
- Det skyldige gebyr bliver overdraget til kommunens opkrævningsafdeling.
- Ved overtrædelse af reglementet kan retten til at låne inddrages midlertidigt. Dette varsles skriftligt 7 dage i forvejen af biblioteket.
Vis hensyn, så biblioteket er et rart sted at være for alle
- Voksne lånere over 18 år er velkomne til at bruge biblioteket i den ubetjente åbningstid.
- Børn/unge under 18 år skal følges med ansvarshavende person over 18 år for at være på biblioteket i den ubetjente åbningstid.
- Hunde må ikke medtages i biblioteket eller kulturhusene
- Bibliotekets brugere skal til enhver tid rette sig efter personalets anvisninger.