
Mediestream
Er du interesseret i lokalhistorie, historieinteresseret eller studerende og skal bruge primærkilder - så dyk ned i historiske danske aviser helt tilbage til 1666.
Mediestream indeholder aviser, der er blevet digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. Se listen over tilgængelige aviser.
Artikler, fotos og andet materiale i aviserne er dækket af ophavsret. Ophavsretten gælder 70 år efter ophavsmandens død. I Mediestream er der fri online adgang for alle til digitaliserede aviser udgivet før 1. januar 1922. Det betyder, at du kan læse og downloade disse aviser hjemmefra.
På Ballerup Bibliotekerne er der desuden adgang til en række avistitler, der betragtes som ”ejerløse” - læs mere om Ejerløse aviser.
Du må downloade, kopiere og distribuere indholdet i Mediestream til personligt brug.
Søg kun i det, du har adgang til
Mediestream indholder også filer, som ikke er indeholdt i folkebibliotekets adgang. Dels er der aviser, som ikke er omfattet af abonnementet, og dels er der radio, tv og reklamefilm.
For at frasortere søgning (og søgeresultater) på disse er det en god idé at markere radioknappen "søg kun i det, du har adgang til".
Kom i gang med at søge på Mediestream.
På Det Kgl. Bibliotek i København og Århus samt Det danske Filminstitut i København er det muligt at se og høre alt indhold i Mediestream. Det kan fx være ældre tv-programmer, reklamefilm og radioudsendelser.
Se videovejledning på eKurser.nu