Filmstriben

Adgang
Adgang hjemmefra
På Filmstriben kan du se film, når det passer dig. På computeren, din tablet, din smartphone eller på tv.

Filmene kan streames til din pc, tablet eller smartphone.
Der er over 3.000 film på Filmstriben, og der kommer hele tiden flere til. 

Hver måned har du 20 point til rådighed - og i december sættter vi det op til 28 point.

Du kan ikke overføre ikke-brugte point til næste måned.

Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Husk at børnene kan se de korte animationsfilm på Børnebiffen - I kan se så mange I vil uden begrænsninger.

Filmstriben tilbyder film med eftertanke
Filmstriben indeholder en bred vifte af spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Filmene udvælges ud fra begreberne kvalitet, alsidighed og aktualitet som foreskrevet i biblioteksloven. Det tilstræbes at udvælge alt det bedste inden for alle genrer med de begrænsninger, der også er tale om. Der har nemlig ikke frit valg på alle hylder, da Filmstriben (endnu) ikke har aftaler med alle filmselskaber og filmproducenter. 

Filmstriben er et supplement til de kommercielle filmtjenester, ikke en konkurrent. Derfor vil Filmstriben aldrig blive den filmstreamingtjeneste, hvor man kan finde alle film, men forhåbentlig den filmtjeneste hvor man kan finde de bedste film samt og de film som kan være svære at finde andre steder. Filmstriben prioriterer smalle film, europæiske film og kvalitetsfilm - film der kan give en god oplevelse og film med stof til eftertanke frem for de helt store blockbustere.

Filmene i Filmstriben er clearet til visning i Danmark, så der er kun adgang til at se dem fra danske IP-adresser.

Filmene er til privat visning.

Ønsker til filmindhold
Alle er velkomne til at komme med filmønsker til Filmstriben. Vi vil bestræbe os på at skaffe filmene, hvis de falder inden for udvælgelseskriterierne. Skriv til vores kundeservice

Tablet og smartphone:
iPhone/iPad: installer app´en Filmstriben.
Android-enhed: Hent app'en Filmstriben i Google Play

Computer:
Du kan se film fra Filmstriben på (næsten) alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari. - Inter Explorer anbefales ikke.

Chromecast:
Du kan Chromecaste dine film fra playeren på en Windows eller Apple computer, og fra en Android eller iOS enhed.

Spejl skærmen på din telefon eller tablet på fjernsynet
Se nøjagtig, hvad der sker på din enhed, ved at caste indholdet til fjernsynsskærmen.
1.    Åbn Chromecast-appen på din telefon eller tablet.
2.    Tryk på navigationen til venstre for at åbne menuen.
3.    Tryk på "Cast skærm/lyd", og vælg din Chromecast enhed

Her finder du vejledningen fra Google på hvordan du caster din android telefon/tablet til TV