Danmarks Kirker - Kirkeværket

Danmarks Kirker

Adgang
Fri adgang
Danmarks Kirker - det store, grundlæggende bogværk om de danske kirker.

    I den digitale udgave af de mange bøger kan du læse om kirkerne, deres kalkmalerier, inventar og gravminder.

    For tiden arbejder vi med kirker på Fyn og i Jylland - indtil videre har vi undersøgt og beskrevet ca. to tredjedele af alle landets kirker. 

    Alle kirkebeskrivelserne følger et nøje fastlagt skema, hvis hovedafsnit er:

    • historisk indledning
    • kirkens omgivelser
    • bygning
    • glas- og kalkmalerier
    • inventar
    • gravminder
    • kilder og henvisninger
    • resume på engelsk eller tysk

    Grundlæggelsen
    Bogværket Danmarks Kirker, i daglig tale kaldet Kirkeværket, blev grundlagt i 1927 efter mange års tilløb.

    I 1933 udkom det første hæfte med beskrivelser af købstadskirker i Præstø Amt.

    Søg efter din kirke
    Her kan du søge efter digitaliserede kirkebeskrivelser. Du kan søge på både bynavn og på kirkens navn. Der er i vid udstrækning taget hensyn til alternative navne og staveformer. Hvis du alligevel ikke finder den rette kirkebeskrivelse, kan du vælge 'søg fonetisk' og få et bredere søgeresultat.

    Hvad er tilgængeligt online?
    Alle publicerede kirkebeskrivelser i amter under udgivelse er tilgængelige online. Derudover er alle færdigudgivne amter lagt på nettet. Du kan derfor søge efter kirker i følgende amter:

    • Bornholms Amt
    • Frederiksborg Amt
    • Haderslev Amt
    • Holbæk Amt
    • Københavns Amt
    • København By
    • Maribo Amt
    • Odense Amt (under udgivelse)
    • Præstø Amt
    • Ribe Amt
    • Ringkøbing Amt (under udgivelse)
    • Sorø Amt
    • Svendborg Amt (under udgivelse)
    • Sønderborg Amt
    • Thisted Amt
    • Tønder Amt
    • Vejle Amt (under udgivelse)
    • Aabenraa Amt
    • Århus Amt