Om dette arrangement

Tid
12:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Udstilling

Fantastiske fotos fra Herlev Fotoklub

02.01.19 - 31.01.19
Herlev Fotoklub udstiller i Kulturhus Måløv

”Fotografier lyver ikke” sagde man engang, men kan man stole på det i dag? Med de digitale kameraer og i den myriade af kreative teknikker til at ’forbedre’ virkeligheden, der bruges i flæng, kan man ikke uden videre bruge et fotografi som sandhedsvidne. Uanset om fotografen har pyntet på billedet af sit motiv eller ej, så fortæller fotografiet ikke hele historien.

Fotografi er ikke en kunst - det er en metode og en teknik til at fremstille billeder.

De billeder, der er udstillet i Kulturhus Måløv, er lavet af ni medlemmer fra Herlev Fotoklub, som hver udstiller 2 - 3 fotos.

Der er ikke en fælles fortælling eller et samlende udtryk for billederne, men den enkelte fotograf har udvalgt sine egne værker inden for et tema, som man selv er optaget af. Udstillingen rummer både billeder af smukke og interessante motiver uden tilsætningsstoffer, og mere bearbejdede fotos. 

Alle kan tage billeder - og de fleste gør det. Men samtidig ser vi hver dag så mange billeder, at det er svært at komme med et billede, der gør indtryk på folk.

Som medlemmerne i fotoklubben skriver:

”I Herlev Fotoklub har vi gjort fotografiet til vores hobby, og vi hjælpes ad med at gøre billederne bedre, flottere, mere personlige eller mere kunstneriske. Vi har glædet os til at vise en samling af vores bedste billeder frem i Måløv.

Herlev Fotoklubs medlemmer mødes hver tirsdag aften i vores klublokale i Lille Birkholm. Vi holder fotokonkurrencer, har besøg af fotografer eller andre billedkunstnere. Vi diskuterer billeder, hører om teknik og meget andet. Nogen gange tager vi på fototure, og det kan både være ind i byen og ud i naturen.”

Interesseret i at vide mere? Besøg deres hjemmeside: herlevfotoklub.dk

Kontakt: Formand Uwe Hess, tlf. 4354 0325

 

Hele januar måned

Kulturhus Måløv

Gratis – bare mød op i den betjente åbningstid