Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:45
Pris
60 Kr
Bibliotek
Target
For alle

Fortællekoncert med Mathilde Falch

30.04.19
Kom med til en fantastisk aften når SIND og Kulturhus Måløv inviterer til en uforglemmelig fortællekoncert med højaktuelle Mathilde Falch.

Mathilde Falch vil fortælle om sit eget liv med misbrug, spiseforstyrrelse og indlæggelse på psykiatrisk hospital. Det bliver en personlig beretning om at overkomme modstand og om at finde sig selv. Under beretningen spiller Mathilde noget af sin smukke og følsomme musik, som for hende har været en vej til at kæmpe sig igennem det svære i livet.

Arrangementet er en fejring af SIND Ballerup-Furesø-Herlevs 25-års jubilæum.

SIND kan hjælpe, når en familie eller sindslidende pludselig står i en svær situation. SIND er en forening for både tidligere og nuværende brugere af psykiatrien, pårørende, ansatte i psykiatrien og andre med interesse for en bedre psykiatri.

Formand Randi Kristensen siger:  

”Vi er glade for at kunne markere SINDs fødselsdag sammen med Kulturhus Måløv, og sammen har vi inviteret Mathilde Falch, som er ambassadør for SIND. Mathilde Falch har selv været ramt af psykisk sårbarhed med misbrug og spiseforstyrrelse. Hun har brugt musikken til at kæmpe sig igennem. Gennem musikken taler og synger Mathilde Falch til dem, der nu er ramt af psykisk sårbarhed. Det giver håb! Vi har gennem de sidste 25 år arbejdet for en bedre socialpsykiatri i Ballerup. Tak til alle medlemmerne for støtten. Tak til Ballerup kommune for at inddrage os, når det er nødvendigt og tak til frivillighedsrådet, som ofte giver støtte til vores aktiviteter”.

Både SIND og Kulturhus Måløv glæder sig til at se jer til en uforglemmelig aften!

Tirsdag den 30. april kl. 19-20.45
Kulturhus Måløv
Billetter 60 kr.