Design og sy selv
Få inspiration til at upcycle dit gamle tøj - designe dine egne knapper, spænder, vinyltryk eller andet.
I uge 27 får Makerspace besøg af designer Sandra Svendsen.
På sine workshops hjælper hun dig med at forvandle gammelt tøj til nyt. Du får også en lynintro til, hvordan du bruger vores symaskiner. Vi har en bunke brugt tøj, som du kan eksperimentere med og hvis du selv har et par gamle yndlingsbukser, en dug eller andet, skal du bare tage det med. Makerspace-folkene hjælper dig med at bruge laserskærer, vinylprinter og 3D printer til at designe knapper, spænder, smykker, vinyltryk eller…
Når du tilmelder dig, skal du sætte kryds i kalenderen både mandag og fredag kl. 9.30-14.00 den 5/7 og 9/7, hvor Sandra underviser. I dagene mellem mandag og fredag kan du komme forbi i vores åbningstid, når det passer dig og arbejde videre på dit projekt, samt lave knapper, smykker og vinylprint.
OBS! på din tilmelding vil der kun stå mandag, men tilmeldingen gælder også for fredag.
Husk at skrive din email-adresse ved tilmeldingen, så vi kan sende dig en mail med nærmere info, når workshoppen nærmen sig.
Det koster 50 kr. at deltage for begge dage i ugen - inklusiv materialer. Husk blot madpakken - og Coronapas for dig på 15 år.
Så hvis du vil forny din garderobe og skabe ting, som du ellers ville gå ud og købe som ny, skal du skynde dig at tilmelde dig – for vi har bare ti pladser.
Vi glæder os :)