Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 inkl. et glas vin/ en vand
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Videnskabens glemte kvinder: En aften med Eva Tind og Gry Jexen

12.10.21
Oplev Eva Tind og Gry Jexen i samtale om videnskabens glemte kvinder

I oktober kan du opleve en spændende aften med forfatteren Eva Tind og vært på den populære podcast ”Kvinde, kend din historie”, Gry Jexen. Fra et litterært og historisk perspektiv taler de om videnskabens glemte kvinder, deres liv og forskning og ikke mindst deres enorme betydning for vores forståelse af verden. Og vi inviterer publikum til at deltage med spørgsmål og kommentarer.

Eva Tind udgav tidligere i år romanen "Kvinden der samlede verden" til store anmelderroser. Med bogen tegner hun et portræt af zoologen Marie Hammer, hvis forskning i mosmider havde stor indflydelse på vores syn på verden; hun beviste nemlig, at kontinenterne engang havde været én sammenhængende landmasse. 

Gry Jexen står bag den populære podcast ”Kvinde, kend din historie” og er forfatter til bogen af samme navn. Her dykker hun ned i historierne om kvinder, der ændrede videnskab, kunst og politik, men hvis vigtige arbejde har fyldt alt for lidt i vores fælles bevidsthed.

Vi serverer et glas rødvin eller en vand i pausen, og vi glæder os til at se dig!

NB! Vi har fået mulighed for at tilføje flere billetter til dette arrangement, så der er forhåbentlig også plads til dig.

Materialer