Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

ONLINE: Læsesalon Ballerup

25.02.21
Del dine læseoplevelser i ny online læseklub

Vil du være med i vores nye, on-line læseklub: Læsesalon Ballerup?
I disse corona-nedlukningstider læser vi mere end nogensinde, men vi mangler nogle at dele læseopleverne med, for vi kan ikke mødes i læseklubber eller til en snak ved bogreolerne på biblioteket.
Det er simpelthen for trist at sidde alene tilbage efter en god læseoplevelse! 

Synes du også det? Så vær med i vores nye læseklub på nettet.
Vi læser bøger, som du kan lytte til eller læse på e-reolen.
Vi mødes en gang om måneden on-line på Whereby og diskuterer bogen med hinanden.
Det kræver bare, at du har en pc eller en ipad/tablet (eller lignende), at der er kamera på, så vi kan se hinanden.
Når vi mødes, skal du gå ind på det link, som du får tilsendt på din e-mailadresse.

Har du lyst til at være med? Så skriv en mail til Susan på sbg@balk.dk, så modtager du nærmere besked.

Susan hjælper gerne med teknikken i forhold til e-reolen og Whereby, hvis det driller.

Første gang vi mødes bliver torsdag den 25. februar, kl. 11-12.30 (du brygger selv kaffen og finder en god stol at sidde i). Her skal vi tale om læseklubbens første bog: ”Da jeg blev døden” af Steffen Jacobsen, der findes både som e-bog og lydbog på www.ereolen.dk .
Hvad vi skal læse de næste gange, kan du sagtens være med til at bestemme, men ellers har vi en lang liste med gode forslag.
Vel mødt på nettet!

Spørgsmål eller tilmelding til Susan på sbg@balk.dk.

Tags