Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Loftet
Target
For alle
Godt og blandet

Tøjbyttemarked i Måløv

29.04.23
Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge

I anledning af uge 17 – verdensmålsugen – holder vi tøjbyttemarked på Loftet i Kulturhus Måløv. 

Med et tøjbyttemarked kan vi sammen tage et lille skridt for at mindske tøjindustriens enorme klimabelastning. Når vi genbruger tøj, bliver der købt mindre tøj, og der skal derfor også produceres mindre.

Tøj og mode er hårdt for klimaet

Tekstilindustrien er en af de helt store syndere, når det kommer til CO2-udledning.
Fortsætter den nuværende udvikling, kommer tøjproduktion til at stå for hele 26% af den samlede udledning af CO2 i 2050. Modeindustrien og dens sæsonbetingede kollektioner frister til mere og mere forbrug, samtidig med at der skabes enorme affaldsmængder af aflagt tøj.
Det er en af de helt store udfordringer i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig verden. 

Dit tøj kan bruges af andre

Det tøj, som du altid lader hænge i garderobeskabet, kan være fedt tøj for andre. Derfor holder vi tøjbyttemarked og håber at inspirere til mere tekstilgenbrug, upcycling og bytteøkonomi. 
Kom og vær med. Lad andre få glæde af dit aflagte tøj og find selv noget nyt/gammelt, som passer lige præcis til dig.

Frivillige borgere sælger kaffe og kage til et godt formål, og du kan møde en miljømedarbejder fra kommunen og dygtige frivillige, der fortæller, hvordan man kan reparere og vedligeholde sine ting.

Hvis du er interesseret i at deltage som frivillig, eller hvis du har en god idé til et relevant arrangement i forbindelse med markedet, hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt Cecilia Marini på cem1@balk.dk eller 4175 0089.

Lørdag den 29. april kl. 11-13
Kulturhus Måløv, Loftet
Gratis – bare mød op
 

MÅL 12: ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

Materialer