
Om dette arrangement
Smag på Balkan
Kom og vær med, når Skovlunde Kulturhus inviterer inden for til en aften med folkedans, musik og smagsprøver fra Balkan-regionen.
Forvent højt humør og festlig stemning, når dansetruppen SFA Opanak indtager kulturhuset med deres farverige folkedragter og traditionsrige folkedans fra Balkan-landene. Truppen giver en opvisning på 15 minutter, inden danseglade medlemmer af publikum inviteres til at deltage i dansen.
Samme aften kan du få smagsprøver på traditionel mad fra Balkan-regionen lavet af aftenens medarrangører, Skovlunde-borgerne Mileva og Jelena.
Arrangementet er første række i en serie af arrangementer med fokus på kultur fra Balkan-landene.
Med dette arrangement støtter Ballerup Bibliotekerne op om FNs verdensmål 3: Sundhed og trivsel. Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper – herunder forebygge ensomhed.
Torsdag den 29. september kl. 18.30–20.30
Skovlunde Kulturhus
Gratis - bare mød op