Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
35 Kr
Target
For alle
Godt og blandet

ME AND MARIA

29.09.21
Sange der tænder lys i mørket

Glæd dig til en nærværende oplevelse, når den danske duo ME AND MARIA skaber rum til ro og fordybelse med smukke, blide sange og fortællinger.
De to musikere, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, deler ud af deres erfaringer i psykiatrien både som musikere og pårørende.

Sangerinden Maria mistede sin psykisk syge mor til selvmord i 2011 efter 8 måneders indlæggelse. Siden dengang har Maria sammen med musikeren Johannes arbejdet på at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien. 

”Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv., jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet” siger Maria. 

ME AND MARIA har eksisteret siden 2015, da Maria Anna Rosenberg (vokal/keyboard) og Johannes Pehrson (basguitar/vokal) begyndte at arbejde sammen om egne sange og tekster. Et samarbejde, der har båret frugt, selvom de to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken.
I 2018 udvidede ME AND MARIA deres koncerter til også at omfatte psykiatrien, og de har bl.a. doneret 10 koncerter til projekt ”Frirum i Psykiatrien”. Senest spillede de for de indlagte på Riget, hvor koncerten blev optaget til en dokumentarfilm på DR1 – ”Lys på den lukkede”.

”Vi er så glade for, hvor megen opmærksomhed, der er begyndt at være på musik og kreativitet i psykiatrien. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser, når vi har spillet koncerter for både indlagte og pårørende, og vi er stolte af at skulle spille i Skovlunde Kulturhus. Vi glæder os meget til at dele ud af både musik og erfaringer til koncerten” smiler Johannes Pehrson.

Publikum kan se frem til aften med masser af nærvær, rummelighed og høj kvalitet.
Koncerten arrangeres af SIND i samarbejde med Ballerup Bibliotekerne, og SIND står for salg af kaffe og kage.

Læs mere om ME AND MARIA her (link: www.meandmaria.dk)

Onsdag den 29. september kl. 19
Skovlunde Kulturhus
Billetter 35 kr.
 

Tags