Om dette arrangement

Tid
13:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Godt og blandet

JanP viser fotofusion

01.04.23 - 27.04.23
Månedens kunstner i Kulturhus Måløv

JanP er Ballerup-kunstner og arbejder med fotos, billeder, farver, mønstre og former, som bliver sat sammen på nye og anderledes måder. 

Han bruger sin iPad til at klippe, klistre, tegne og male lag på lag ved at bruge farver, former, symboler og fotos som sammensættes til nye billeder og foto-fusioner.
Det hele kastes op i luften og sammensættes til nye udtryk og manipulationer. 

JanP kalder det fotofusion - fotosammensmeltninger. 

Som i andre kreative processer starter det hele med en idé - og det endelige resultat er ikke til at forudsige.  
Værket trykkes på tykt papir i et begrænset oplag, nummereret og signeret.  
Se mere på www.JanP.rip.

JanP fortæller om sig selv

”Jeg er født i 1958. Det var det år, hvor Fidel Castros hær angreb Havanna, og Pave Pius den 12. erklærede Sankt Clara som skytshelgen for fjernsyn. 
Jeg bor i Ballerup, er gift og arbejder i det socialpædagogiske felt”.

Udstillingen kan ses hele april måned i den betjente åbningstid.
Alle er velkomne til fernisering lørdag den 1. april kl. 13-15.

1.-30. april i den betjente åbningstid
Kulturhus Måløv
Gratis – bare mød op