Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:00
Pris
Gratis
Godt og blandet

Girl-talk Friday

30.09.22
Vær med i samtalen om unge kvinde- og pigeliv

Til ’Girl-talk Friday’ mødes vi en masse piger og taler om hverdagsemner, som berører alle pige- og kvindeliv.

F.eks. hvordan man balancerer et studie med et hårdt privatliv, hvordan man kan balancere mellem to kulturer og identiteter, eller hvordan man sigter efter sine mål og ambitioner, hvis man vil bryde et mønster.  

Aftenen er åben for alle piger og kvinder, der har mod på at tage del i en hyggelig aften, hvor vi i fællesskab kan understøtte og finde rollemodeller i hinanden. 

Vi begynder hver gang med en velkomst og kort intro til aftenens emne. Derefter fælles snak om emnet.

Hver gang vil vi også forsøge at invitere seje personlige beretninger ind til vores girl-talk, som kan være med til at inspirere og motivere os alle. 

Vores litteraturformidlere vil bringe uddrag fra litteraturen, der beskæftiger sig med de emner, som vi vælger fra gang til gang.

I fællesskab vil vi styrke hinandens mål, drømme og ambitioner samt finde et fællesskab i hinanden. 
Undervejs vil der være pauser, og vi byder på kage og sodavand.

Eksempler på emner
Kropsidealer, forældreforhold, ung i Ballerup, to baggrunde, sprog, kulturforskelle, forhold, mental sundhed, uddannelsespres, forventninger, venskaber, fællesskaber, kærlighed mm. 
Vi har valgt at holde Girl-talk Friday skiftevis mellem vores fire huse; dvs. på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus, Kulturhus Måløv samt på Posthuset.

Fredag den 30. september kl. 17.30-19 
Skovlunde Kulturhus
Gratis - bare mød op
 
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene: Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Samt verdensmål 3: Sundhed og trivsel: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.