Rødder - Nedim Yasars liv og død
Hør historien om nu afdøde Nedim Yasars opvækst og vej ind og ud af den kriminelle underverden på Vestegnen.
Nedim Yasar, f. 1987, var leder for den i dag nedlagte bande Los Guerreros og levede indtil 2013 af afpresning, svindel og salg af hash med base i Ballerup. Efter at have gennemført to års exit-program blev Nedim pædagogstuderende og medvært på programmet Politiradio på Radio24syv.
Forfatteren til bogen, journalisten Marie Louise Toksvig, fortæller om Nedims opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Og om hvor svært det er at slippe ud af denne underverden, når man først er kommet ind.
Efter bogreceptionen for sin biografi i det nordvestlige København, blev Nedim Yasar skudt ned på åben gade mandag d. 19. november 2018. Han døde næste dag af sine kvæstelser i en alder af blot 31 år.
Tirsdag den 5. marts kl. 19-21
Ballerup Bibliotek
Billetter 50 kr.