Tid til kerneopgaven - farvel til bureaukrati og tidsspilde
Vi står overfor en sparefremtid, og hvis vi som samfund fortsætter med, at ville detailstyre vores arbejdspladser helt ind i klasselokalet, ned på gulvet på blå stue, og ind i fællesrummet på plejecentrene, så vil der blive færre og færre minutter til nærvær, fordybelse og omsorg, klima, natur etc.
I den netop indgåede aftale mellem KL og regeringen, skal kommunerne byde ind med ideer til hvilke Christiansborg-dikterede opgaver, vi gerne vil være foruden. Den mulighed skal vi bruge fuldt ud, og ved samme lejlighed kan vi kaste et blik på de kommunalt-dikterede opgaver som heller ikke bidrager til velfærden. For vi har en historisk mulighed lige nu for at slippe af med de opgaver, der tager tiden fra børn, unge og ældre for ikke at tale om natur, klima og miljø.
Kommunalbestyrelsen er lige nu gået i gang budgetprocessen, her vil alle partier kunne bede om at få udført beregninger på evt. forslag/ideer, og vi håber at gode ideer fra dette møde vil kunne bruges i den sammenhæng.
I Fremtidens Ballerup Debat og politik på Tværs vil vi derfor invitere alle der er ansat på vores kommunale arbejdspladser, eller repræsenterer foreninger, forældre mm til at bidrage med viden om opgaver der kan fjernes så vi kan få tid til kerneopgaven. Alle partier der er aktive i Ballerup Kommune er inviteret, og vil få mulighed for at deltage med en repræsentant hver.
Program
Tid til kerneopgaven
- farvel til bureaukrati og tidsspilde
Tid og sted: Posthuset d. 9. og 10. august kl 19-20.30
1. Kort oplæg om KL’s aftale med regeringen i forhold til at afbureaukratisere
2. Gruppesnak om opgaver uden børn, elever, unge og ældre - opdelt på arbejdspladstyper i Ballerup Kommune (gruppearbejdet er uden politikere)
3. Præsentation af gruppernes forslag til opgaver der kan fjernes
4. Grupperne reflekterer på de øvrige gruppers forslag og overvejer om det giver anledning til at kvalificere egne forslag.
5. Fælles debat
6. Politisk panel hvor en
7. repræsentant fra hvert parti får mulighed for, at fortælle om der er konkrete forslag vedkommende vil gå videre med i budgetprocessen.
Enhedslisten: Stine Rahbek Pedersen
Dansk Folkeparti: Jette Meinertz
Venstre: Mikael Wandel
Konservative: Kristijan Vukicevic
Socialdemokratiet: Johan Muller
Tilmeld dig her.