Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
60 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag og debat

Jesper Theilgaard

11.05.22
Om klima, borgerprojekter og fællesspisning

Ingen kan gøre alt, men vi kan alle gøre noget.

Derfor inviterer Ballerup Bibliotekerne til fællesspisning og debat med Jesper Theilgaard onsdag den 11. maj kl. 17-19.    

Vi behøver ikke være eksperter i klima for at reducere vores klimaaftryk eller bremse biodiversitetskrisen, men hvor skal vi starte? Og hvordan kan lille jeg bidrage til det? 

Det vil Jesper Theilgaard komme med flere gode bud på, og han vil også aflive nogle af myterne om klimaet, når vi snakker om, hvad vi sammen kan gøre for at bremse klimaforandringerne og dermed beskytte naturen der, hvor vi bor. 

Efter oplægget kan du møde flere lokale ildsjæle og grønne grupper, som skal til at starte aktiviteter op i Posthuset.
Her er du også velkommen til at være med, og hvis du selv har en idé til en bæredygtig aktivitet, så er Posthuset klar til at hjælpe dig videre, da vi har en mission om at understørre de bæredygtige og grønne ideer, I kommer med.

Vi slutter arrangementet med klimavenlig fællesspisning – økologisk og fra lokale leverandører. 

Alle er velkomne, og du er naturligvis velkommen til at tage en nabo eller ven med. 
Håber vi ses!


Onsdag den 11. maj kl. 17-19
Posthuset, Banegårdspladsen 7 i Ballerup
Billetter 60 kr.

Eventen er udviklet som led i projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL.