Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Lokalitet
Postsorteringen
Target
For alle
Foredrag og debat

Foredrag om Leonard Cohen

21.03.24
Musikjournalist Espen Strunk fortæller om den store kunstner

Musikklubben på Ballerup Bibliotek inviterer til foredrag med musikjournalist Espen Strunk om den store canadiske sangskriver og forfatter Leonard Cohen. 

Til september 2024 ville Leonard Cohen være fyldt 90 år. 

For at hylde den store kunstner vil litteraturhistoriker og musikjournalist Espen Strunk tage os med på en rejse gennem Cohens bemærkelsesværdige liv og karriere.

Fra Cohens debutroman ”Let Us Compare Mythologies" fra 1956 til hans sidste album, som udkom kort før hans død i efteråret 2016, vil Espen Strunk udfolde Cohens historie og hans musikalske og litterære arv. 

Espen Strunk vil bl.a. dykke ned i de store, eksistentielle temaer, som løber som en rød tråd gennem Cohens værker. 

Glæd dig til at genopleve nogle af Cohens mest elskede sange som fx "Anthem," "Suzanne" og "Bird on the Wire" og få indblik i deres betydning og indflydelse.

Espen Strunk er musikjournalist og forfatter. Han er cand.mag. i litteraturhistorie og til daglig nyhedsredaktør på musikmagasinet GAFFA. Han har skrevet en række biografier og musikbøger - og så er han én af de få, danske journalister, som har mødt og interviewet Leonard Cohen.

Torsdag den 21. marts kl. 19-21
Posthuset
Billetter 50 kr.