Om dette arrangement

Tid
18:30 - 21:00
Pris
60 Kr
Bibliotek
Target
For alle

Højskolesange med Mathias Hammer

05.11.19
Syng med!

Det er efterhånden en fast tradition, at vi et par gange om året mødes til skøn fællessang med Mathias Hammer som vores dygtige og underholdende vært. Denne gang tager vi fat om Danmarks største samlede sangskat, nemlig højskolesangbogen. Vi ændrer samtidig lidt på arrangementets form, da det denne gang er publikum selv, der bestemmer, hvilke højskolesange vi skal synge.

Efterhånden som aftenen skrider frem, trækker vi sangønsker fra en hat. Publikum kan også på forhånd sende sangforslag til haso@balk.dk - så lægger vi sangønsker i hatten. Der vil også være tid og mulighed for at lægge ønsker i hatten, inden arrangementet starter.

Mathias Hammer er kendt fra P2 og DR-K, hvor han er holdkaptajn i den klassiske musikquiz. Han har flere gange gæstet Ballerup bibliotek til en række udsolgte fællessangsarrangementer, hvor han fører an ved klaveret og fortæller levende og engageret om den rige historie, der omgiver den danske sang.

Hvis du selv har en højskolesangbog, må du meget gerne tage den med til eget brug.