Om dette arrangement

Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Børn og unge

Repair Café

Repair Café vil sikre et mere bæredygtigt forbrug

Er yndlingsblusen gået i stykker? Er blenderen holdt op med blende? Kort sagt, har du noget, vi kan hjælpe dig med at reparere? I Repair Café Ballerup kan du få hjælp til at fikse tøj, elektronik, smykker eller møbler - uden betaling. Tingene må ikke være større end, at du kan bære dem i favnen.

Du finder os ved Tech-teket Makerspace på Ballerup Bibliotek.

Repair Café Danmark fortæller:

"Formålet med Repair Cafe Danmark er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Det gør vi bl.a. på lokale non-profit reparationscafeer, ved at vise forbrugerne at det er muligt at reparere ting, frem for bare at kassere og købe nyt. Repair Cafe Danmark vil kort og godt arbejde mod en mere bæredygtig fremtid!"

Har du hænderne skruet rigtigt på og lyst til at blive en del af Repair Café Ballerup, så kontakt Mikael Brink på mif3@balk.dk

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om arbejdet med at ”sikre et mere bæredygtigt forbrug”. 

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.
Formålet med Repair Cafe er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Det gør de ved at vise forbrugerne, at det er muligt at reparere ting frem for bare at kassere og købe nyt. Repair Cafeen påvirker altså i praksis forbrugernes tankegang om cirkulær økonomi.

Repair Café Ballerup har åbent kl. 10-13 den første lørdag i måneden
Ballerup Bibliotek – Tech-teket Makerspace

Lukket i juli måned

Materialer