Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Salen
Target
For alle

Månedens kunst i Kulturhus Måløv

01.11.21 - 30.11.21
Kunst med på farten

Michela Krag-Svendsen viser sine billeder i Kulturhus Måløv.

Udstillingens tema er det smukke i det enkle – i naturen, i det nære og i omgivelserne. 

Michela fortæller:
”At tegne og male har altid været en del af mig, så længe jeg kan huske. Jeg arbejder med akryl, olie, akvarel, foto, tus og kul og er meget målrettet i forhold til ikke at blive fastlåst i et bestemt kreativt udtryk, men vil sprede mine vinger over forskellige stilarter. 
En del af mine værker er præget af min tid i det sydfranske, hvor jeg var bosat nogle år og modtog undervisning af en meget dygtig lokal kunstner samt et malerophold i Vence. Det var varmen, harmonien og kulturen, der satte sig i mig, og som har fundet permanent indpas i min tilgang til maleriet og livet i øvrigt”.
Michela Krag-Svendsen begyndte med at male til sig selv. Det blev hurtigt en passion, som fik malerierne til at folde sig ud på store lærreder. Michela arbejder på at få kunsten ud i det offentlige rum med nye formater og materialer, som gør det muligt at have kunst med på farten.

Fernisering lørdag den 6. november kl. 10-14

Hele november i den betjente åbningstid

Kulturhus Måløv
Gratis – bare mød op