Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Tickets
Billetsalg lukket
Debatmøde

Hvor går grænsen for social kontrol?

20.02.18
Hvordan bekæmper vi social kontrol?

Langt de fleste forældre har meninger om, hvordan deres børn skal opføre sig, hvem de er sammen med og hvordan deres fremtid skal se ud. Men særligt i etniske minoritetsmiljøer kan ønsket om at opdrage blive til en uacceptabel kontrol af unges hverdag. Mange andenetniske unge oplever, at deres familier begrænser deres frihed i forhold til at have venner, kærester og til at færdes frit. Den slags æresrelaterede konflikter kan i de værste tilfælde medføre trusler, indespærring og vold og ramme både drenge og piger.

En dansk undersøgelse fra 2010-2011 blandt 3000 unge viste, at 88 % af efterkommere og 85 % af indvandrere er udsat for social kontrol på området parforhold, seksualitet og køn. Drenge er næsten lige så udsatte som piger. Til sammenligning er 8 % af de resterende unge i Danmark udsat for dette.

Kom til debat om hvordan vi forhindre social kontrol og psykisk vold mod unge. Mød debattør og talskvinde for Exit-cirklen Khaterah Parwani, direktør for rådgivningslinjen Etnisk Ung, Anita Johnson og bydelsmor i Ballerup Kommune, Suad Zubeid til debat.

Peter fra biblioteket er ordstyrer og kaffen er gratis.

Tirsdag den 20. februar kl. 19-21

Ballerup Bibliotek

Gratis billetter